Artist Talk – Østkyst Hustlers

Torsdag 26. april 2018

Som optakt aftenens koncert med Østkyst Hustlers i Turbinen får du en unik mulighed for at komme ind og møde hustlerne bag, når vi opsætter et dybdegående interview i Turbinens Lounge inden koncerten.

De legendariske funkateers, DJ Peyk, Bossy Bo og Jazzy H, der tilsammen udgør Østkyst Hustlers, udgiver i foråret deres første nye album i 20 år. Selvom det er længe siden, de sammen har lavet ny musik, er hustlerne ikke blevet mindre ambitiøse, når det kommer til ørehængere og sproggøglerier.

Inden aftenens koncert vil journalist Michael Gonzalez (Gaffa) sætte de tre hustlers stævne i et interview i øjenhøjde, vi kalder Artist Talk. Du har muligheden for at sidde med som publikum til en unik oplevelse med indblik i menneskene bag musikken i Turbinens Lounge, hvor det hyggelige og intime interiør danner ramme for interviewet.

Der bliver kun udbudt 45 billetter til aftenens Artist Talk. Billetter kan købes for 50 kroner inkl. gebyr, og så følger der en drink med i prisen.
Billet til Artist Talk kræver, at man har billet til aftenens koncert.