Hayseed Dixie (US)

Onsdag 21. februar 2018

Coverversioner er selve det musikalske udgangspunkt for Hayseed Dixie. Numre der nådesløst mejes og tærskes i kvartettens bluegrass-kværn for at komme ud som det pureste country.

Hayseed Dixie startede i 2000, da John Wheeler og Mike Daly havde drukket nok whisky til at slå en hel hær ud og derefter besluttede at rode lidt med noget musik i Johns studie. Nu 17 år og 14 albums senere er bandet en verdensomspændende succes og et studie i dårlig smag og god humor.

Det er en oplevelse at være vidne til bandets 100% gennemførte stil, og det er svært ikke at blive revet med af de kløgtige og originale fortolkninger af velkendte numre, som bandet på morsomste vis gør til deres egne.

Pressen skriver:

‘They are amazing live. Go see them!’ Jeremy Vine, Radio 2

‘The musicianship is superb.’ Daily Mail

‘Fun in the right bar with the right amount of Jack Daniels…’ The Times

‘Heavy on humour but simultaneously serious in their delivery, these songs make a point that affects us all.’ Country Music Magazine

‘Delivered with a commendable disdain for the niceties of fad or fashion.’ Press Association