Musiksalonen – Jacob Venndts Fabulous Swing Trio

Turbinen på tour
Søndag 11. marts 2018

Kom i godt humør, kridt danseskoene og genoplev klassikere som 'Pølsesnak', 'Kys Hinanden', 'Dit Hjerte er i fare Andresen', 'Ølhunden', 'Admiralens Vise', 'Sangen om Larsen', 'Når en sailor går i land' og mange, mange flere.

Vi skal tilbage til den gang, hvor der var guf i melodierne og guld i teksterne, selv når de blot var ment som det rene og skære underholdning.
En aften i selskab med JVFST er således en aften i selskab med udødelige komponister og tekstforfattere som f.eks ‘Sven Asmussen’, ‘Åge Steentoft’, ‘Kai Norman Andersen’, ‘Bent Fabricius-Bjerre’, ‘Herman D. Koppel’, ‘Ewald Petersen’, ‘Sven Møller Kristensen’, ‘Poul Sørensen’ m.fl
Musikken og sangene præsenteres med humor og højt humør og med udgangspunkt i den klassiske klavertrio. Udover en syngende kontrabassist stifter vi også bekendtskab med en lang række andre instrumenter som den kromatiske mundharpe, vaskebrættet, ukulelen, fløjteorglet, melodikaen og saven.

OBS: Musiksalonen er rykket i nye lokaler i Kristrup i den gamle lægeklinik.