Østkyst Hustlers

Torsdag 26. april 2018

I december 2016 lagde hustlerne Turbinen ned. Nu er de tilbage med spritnyt album - det første siden 1998.

I foråret 2018 kommer Østkyst Hustlers længe ventede fjerde album. Ambitionerne er skyhøje, og endnu en gang kommer teksterne til at sætte nye standarder for, hvad det danske sprog kan bruges til.

”Vi har Danmarks fedeste publikum”, siger Peyk. ”De gamle fans er blevet voksne, og en ny generation er kommet til. Alle rapper med og går amok, når vi spiller”. Det er endnu for tidligt at sige, hvor mange af de nye sange, der skal med i livesættet, men én ting er sikkert: Publikum bliver ikke snydt for klassikere som ’Han får for lidt’, ’Håbløs’ og ’Hustlerstil’. Som Bossy siger: ”For os handler det om at lave en fest, og hvis vi sender publikum hjem uden hæse stemmer og ømme ben, så har vi ikke gjort vores job ordentligt”. Jazzy nikker og tilføjer: ”Det er heldigvis ikke sket endnu”.

Har man billet til aftenens koncert, giver det muligheden for at sikre sig en plads til Artist Talk inden koncerten. Her sætter de tre Hustlers sig sammen med musikjournalist Michael Gonzalez (Gaffa) i et åbent interview foran publikum. Det kan du læse meget mere om og bestille din billet til her.

Support:

Paller er en lokal rapper, hvis rap-eventyr startede for mange år siden i Randers, hvor han blandt andet varmede op for L.O.C, Suspekt og USO. Han arbejder for tiden med at færdiggøre sit album. Tjek ham ud i videoen nedenunder.