5 x Vuust – Songs by Paul Simon

Lørdag 4. marts 2023

Få en helt særlig oplevelse med kvintetten 5 x Vuust, når den musikalske familie fortolker Paul Simons ikoniske sange.

Glæd dig til at høre legendariske sange som ’The Sound Of Silence’ og ’Still Crazy After All These Years’, når kvintetten udfolder Paul Simons bagkatalog og giver deres bud på kendte, såvel som mindre kendte kompositioner fra Simons mangeårige karriere som en af verdens mest sublime sangskrivere.

Om Vuust-familiens musikalske hyldestkoncert siger Turbinens musikansvarlige, Michael Gonzalez:

Når nu det 80-årige sangskrivergeni selv har valgt at stoppe landevejsdelen af karrieren, er det dejligt, at andre tager sangene op i livesammenhæng. Og når det så endda er en af landets fremmeligste musikalske familier, der tager det evigt grønne materiale under kærlig behandling, kan det næsten ikke blive meget bedre.

Efternavnet Vuust forbindes ofte med noget af det bedste, Danmark kan præstere inden for jazz. Og nu kan du altså opleve fem af slagsen LIVE!

Sanger Clara Vuust har som jazzsolist udgivet tre albums, senest ’Before You Walk Away’, og har høstet fremragende anmeldelser for sin krystalklare klang og fornemme fortolkninger.

Saxofonist Christian Vuust er blandt andet kendt for sit dybdegående arbejde med den nordiske tone i sin musik.

Bassist Peter Vuust har medvirket på mere end 100 album heraf syv i eget navn. Han er også professor og leder af Center for Music In the Brain, ved Aarhus Universitet og Det Jyske Musikkonservatorium. Peter har desuden været nomineret til en DMA for albummet ’September Song’. Peters to sønner Frederik og Mikkel, på henholdsvis klaver og trommer, er begge en del af den unge fremadstormende generation af jazzmusikere i Danmark.

Frederik Vuust studerer på det Jyske Musikkonservatorium med klaver som hovedfag .

Mikkel Vuust studerer trommer på Manhattan School of Music i New York.


Modtagelse af 5 x Vuusts Paul Simon hyldestalbum ‘Further To Fly’ 

Further to Fly åbner i den forstand Simons univers, kaster nyt lys på hans tekster og kompositioner. Alle instrumentalisterne brillerer. Og Clara Vuust lægger formfuldendt, krystalklart og sanseligt vokal til. Jeg er solgt. Det her er virkelig gennemført smukt! – ⭐⭐⭐⭐⭐ Ivan Rod, GAFFA