Allan Taylor

Torsdag 10. oktober 2019

Allan Taylor takker af for en lang, omfattende og genredefinerende karriere som guitarist og sangskriver med en afskedsturné og en koncert på Turbinen.

På vegne af Folkemusik i Randers må vi desværre informere om, at koncerten med Allan Taylor er blevet aflyst på grund af alvorlig sygdom. 

Du kan selvfølgelig få dine koncertbilletter refunderet – frem til 1. oktober – og det kan du på følgende måder:

  • Ved at møde op i Værkets billetsalg, Sven Dalsgaards Plads 1. Billetsalget er åbent alle dage fra kl. 11-18. Hvis du medbringer dine billetter, refunderer Værket billetterne.
  • Ved at sende dine billetter til Værket, Sven Dalsgaards Plads 1, 8900 Randers C og medsende dit kontonummer. Når vi har modtaget billetterne, overfører vi beløbet til din konto.
  • Ved at sende dine billetter pr. e-mail til billet@vaerket.dk og medsende dit kontonummer. Når vi har modtaget billetterne, overfører vi beløbet til din konto.

Har du bestilt simreret inden koncerten, refunderes det selvfølgelig også.
—————————————————————————————————————————-

Britiske Allan Taylor er en af de sidste store sangere og sangskrivere tilbage fra de glade 60’ere. Taylors sange henter sin inspiration og sine fortællinger fra et levet liv på landevejene og fra barer og caféer rundt om i Europa. I mere end 50 år har Allan Taylor turneret flittigt rundt i hele verden, og nu er turen endnu en gang kommet til Danmark på den helt store farvel tour for en af de mest markante, nulevende 60’er folkemusikere.

Glæd dig til at opleve en af tidens helt store guitarister og sangere, der verden over anses for det folkemusikalske idol.

Fuldend aftenen med Allan Taylor ved at bestille spisning inden koncerten for kun 95,-
Nyd en lækker simreret i Turbinens hyggelige Lounge fra kl. 18.00.
OBS. begrænset antal.