Allan Vegenfeldt – Artist Talk

Fredag 13. november 2020

Koncerten og den forudgående Artist Talk med The Sandmen rykker op i Ridehuset i stedet for på Turbinen. Billetkøbere har fået direkte besked.

Koncerten med The Sandmen og den forudgående Artist Talk er rykket i Ridehuset, for at vi kan leve op til de nuværende corona-restriktioner. I øjeblikket er det ikke tilladt at afholde koncerter for et stående publikum, og sundhedsmyndighedernes retningslinjer stiller krav til afstand mellem gæster. Værket har derfor fået lavet nogle gode, sikre rammer for koncerten i Ridehuset, der fuldt ud lever op til gældende regler. Vi er rigtig glade for, det derfor kan lade sig gøre at afholde koncerten med The Sandmen, hvor alternativet ville være en aflysning.

Inden koncerten med det danske rockband The Sandmen har forsanger Allan Vegenfeldt sagt ‘ja tak’ til at lade fans og koncertgæster komme lidt tættere på ham og bandet, når han stiller op til live-interview – eller Artist Talk – i Turbinens lounge inden koncerten. Hør mere om forsangeren selv og det nye album fra efteråret ’19, ‘Himmelstormer’, når Gaffa-journalist og musikansvarlig, Michael Gonzalez, sætter Vegenfeldt i stævne.

The Sandmen blev dannet i midt-firserne i København og deres energiske garagerock har i løbet af mere end to årtier henrykt fans i Danmark og i udlandet, hvor bandet blandt andet har spillet legendariske CBGB i New York og Whiskey-A-Go-Go i L.A. Læs mere om deres koncert på Turbinen.

Billetkøb til Artist Talk forudsætter gyldig billet til aftenens koncert.
For sent ankommende lukkes ikke ind. Kom derfor i god tid.