Almost Irish

Torsdag 2. marts 2023

Kom og vær med, når Almost Irish underholder med deres fortolkning af irsk folkemusik tilsat en masse anekdoter fra de fire brødres opvækst på Holsted-egnen.

Almost Irish er et ungt folkband fra Danmark med erfaring, spilleglæde og en helt særlig musikalsk opvækst. Den har bandets 4 medlemmer nemlig gennemlevet i fællesskab, da de – som følge af at have samme mor og far – er brødre.

Almost Irish har en dyb forståelse for den traditionelle irske og skotske folkemusik og har den fordel at kende hinanden både som musikere og som brødre. Til sammen har de en unik energi og spilleglæde på scenen, og deres brede repertoire af traditionelle sange og melodier udtrykker fortolkning, kreativitet, fornyelse og respekt for traditionen. Almost Irish er dygtige musikere – og ikke mindst fortællere – og er derfor blevet en respekteret repræsentant for folkemusikken.


Ved at blive medlem af Folkemusik i Randers kan du spare 50,- på hver billet, du køber til et FiR-arrangement. (Max 2 billetter pr. koncert pr. medlem).

Du kan købe medlemskortet i døren på Turbinen – læs mere på: https://www.folkemusikiranders.dk/