Basco

Tirsdag 14. maj 2019

Kompetent folk, der "låner" lidt fra mange udtryksformer, fra en kvartet med et utrolig stærkt sammenspil

Når Basco henter inspiration til deres kompositioner og arrangementer, stjæler de hæmningsløst og uden skam fra både skandinaviske, engelske, skotske, irske og nordamerikanske udtryksformer. De fire herrer tæller Andreas Tophøj på violin og viola, Hal Parfitt-Murray på mandolin, violin og sang, mens Anders Ringgaard Andersen tager sig af harmonikaen og trombonen, og Ale Carr kompetent kærtegner den keltiske cittern.

Den roste kvartet Basco har energi, nerve og fantastiske sammenspil. “Det lyder, som bandet har spillet sammen en menneskealder. Det er autentisk. Det bliver aldrig for meget af det gode. Tværtimod. Det er altså hamrende flot,” har Jydske Vestkysten blandt andet skrevet.