Drori-Hansen Furniture

Fredag 21. oktober 2022

Drori-Hansen Furniture genopstår! Så nu kan du godt begynde at glæde dig til at opleve dem live på scenen igen til en koncert spækket med groovy lækkerhed og musikalsk overskud.

De har været stille i godt 20 år, men nu er Drori-Hansen Furniture endelig tilbage – et sted, hvor soul og jazz flyder sammen i en ny, tilbagelænet og ’ommøbleret’ udgave på scenen.

Foruden de to frontfigurer Erann David Drori (vokal) og Casper Hamilton Hansen (bas), består møblementet af en af landets ypperste pianister gennem 40 år og en levende legende på den danske jazzscene, Ben Besiakov. Derudover er organiske og funky trommeslager, Anders Pedersen, også med, og på guitar finder du Pelle von Bülow, der er en af  de mest fremtrædende unge jazz/fusion-stilskabere herhjemme.

Drori-Hansen Furniture var særligt fremtrædende i 90’erne og stod bl.a. bag hits som ’When You’re Around’ og ’Then You’ll Know Why’. Gruppen udgav to albums, ’For Their Friends’ (1995) og ’Family’ (1996) og spillede en lang række udsolgte koncerter langt ind i 1999.

Uanset om du var med på vognen dengang eller netop er hoppet på, så kan du glæde dig til en fantastisk groovy tur, når Drori-Hansen Furniture endelig kan opleves live på Turbinen.

Artist Talk
Inden koncerten kan du komme tæt på Drori-Hansen Furniture, når Turbinen inviterer til live-interview – det vi kalder Artist Talk. Giv din koncertoplevelse et ekstra lag ved at komme ind og møde menneskene bag musikken i vores hyggelige Lounge. Det koster kun en 50’er og inkluderer ovenikøbet en drink – læs meget mere her