Everybodys Talking

Onsdag 23. september 2020

I forbindelse med corona-udbruddet og regeringens anvisninger pr. 11/3-20 gennemføres ingen af Værkets arrangementer i marts. Det betyder, at Everybody's Talking udskydes - til 23. september 2020.

I forbindelse med corona-udbruddet og regeringens anvisninger pr. 11/3-20 gennemføres ingen af Værkets arrangementer i marts. Det betyder, at Everybody’s Talking udskydes – til 23. september 2020.

Dine billetter er automatisk gyldige til den nye dato, og du behøver ikke foretage dig noget.

Skulle du være forhindret i at deltage i den nye dato, kan du selvfølgelig få dine penge retur – helt frem til og med 1. maj 2020 – på følgende måder:

  • Ved at møde op i Værkets billetsalg, Sven Dalsgaards Plads 1, 8900 Randers C. Medbring dine billetter – og så refunderer Værkets billetsalg dem.
    OBS – Værkets billetsalg er lukket frem til mandag 30. marts.
  • Ved at sende dine billetter pr. e-mail til billet@vaerket.dkog medsende dit kontonummer. Når vi har modtaget billetterne, overfører vi beløbet til din konto.
  • Ved at sende dine billetter til Værket, Sven Dalsgaards Plads 1, 8900 Randers C og medsende dit kontonummer. Når vi har modtaget billetterne, overfører vi beløbet til din konto.

OBS – Værket er lukket ned som følge af corona-udbruddet til og med 29. marts. Det betyder, at vi behandler refusion og eventuel ombytning af billetter fra mandag 30. marts.

Vi beklager generne, dette måtte medføre og udbeder os tålmodighed og forståelse.

Pas godt på jer selv og hinanden.

De bedste hilsener,
Værket / Turbinen

_

Everbody’s Talking behøver efterhånden ingen introduktion. Kendt som Rocklegenden, Popdrengen og Kongen af Ribe går Billy Cross, Jimmy Bacoll og Lars Maasbøl på scenen som selvudnævnt ‘old-boys-band’ og giver publikum en unik, musikalsk oplevelse. Opskriften er relativ simpel:

Tre barstole, tre mikrofoner og et hav guitarer kombineret med uovertruffet vokalarbejde, sublimt guitarspil og venskabeligt mundhuggeri, så har man Everybody’s Talking.

Sidst Turbinen havde besøg af Everybody’s Talking var det til stor ros fra Randers Amtsavis’ anmelder. Bl.a. med følgende ord: “Aftenen igennem var Jimmy Colding særdeles velsyngende, og de to andre supplerede forbilledligt, så vokalharmonierne sad lige i skabet. Den rene og usminkede vellyd. Billy Cross og Lars Maasbøl, der havde et helt arsenal af guitarer med på scenen, holdt sig heller ikke tilbage og demonstrerede gang på gang deres store musikalske kompetence.” Vi glæder os til at gentage succesen.