Happy River Band

Tirsdag 12. oktober 2021

The Happy River Band består af de tre rutinerede musikere Shane Donnelly, Louise Ring Vangsgaard og Mads Knude:

Shane Donnelly (guitar, sang og Bodhrán) kommer fra Irland, og har fået folkemusikken ind med modermælken. Han er halvdelen af den populære duo Jane & Shane, som har turneret Danmark rundt i de sidste 20 år. Her har Shane Donnelly arbejdet med blandt andre Niels Hausgaard, DRs Underholdningsorkester, John Sheahan (Dubliners) og mange flere. Shanes musikalske univers er stort, og det bringer publikum vidt omkring indenfor folkemusik.

Louise Ring Vangsgaard (violin og sang) har altid spillet folkemusik og ikke mindst den irske af slagsen. Hun har blandt andet spillet i grupperne Moving Cloud og Tradish.

Mads Knude (guitar, mandolin, banjo og sang) har sin baggrund i den amerikanske folkemusik. Han spiller i countrybandet Rio Grande og i det legendariske danske Dana Bluegrass Band. Han har altid haft en kærlighed for irske toner, og har spillet i flere af de folkbands, som er vokset ud af det levende sessionmiljø i Aarhus.

Sammen spiller The Happy River Band dynamisk, legende og stemningsfuld folkemusik. Aftenen byder på såvel smukke som livlige melodier og sange fra det irske univers – samt få afstikkere til de mere hjemlige himmelstrøg.


Ved at blive medlem af Folkemusik i Randers kan du spare 50,- på hver billet, du køber til et FiR-arrangement. (Max 4 billetter pr. koncert pr. medlem).


Spisning i Loungen
Før koncerten med The Happy River Band kan der nydes en Boeuf bourguignon fra Restaurant Madværket i Turbinens Lounge. Menuen kan puttes i kurven som til tilkøb til koncertbilletten, dørene til Loungen åbnes kl. 17.45.