Ida Wenøe & The Silver Cords

Torsdag 18. marts 2021

I henhold til myndighedernes forlængelse af forsamlingsforbuddet pr. 23. marts 2020 flyttes koncerten med Ida Wenøe & The Silver Cords til en ny dato - til 18. marts 2021.

Dine billetter er automatisk gyldige til den nye dato, og du behøver ikke foretage dig noget.

Skulle du være forhindret i at deltage i den nye dato, kan du selvfølgelig få dine penge retur – helt frem til og med 1. maj 2020 – på følgende måder:

  • Ved at møde op i Værkets billetsalg, Sven Dalsgaards Plads 1, 8900 Randers C. Medbring dine billetter – og så refunderer Værkets billetsalg dem. OBS – Værkets billetsalg er lukket frem til tirsdag 14. april.
  • Ved at sende dine billetter pr. e-mail til billet@vaerket.dkog medsende dit kontonummer. Når vi har modtaget billetterne, overfører vi beløbet til din konto.
  • Ved at sende dine billetter til Værket, Sven Dalsgaards Plads 1, 8900 Randers C og medsende dit kontonummer. Når vi har modtaget billetterne, overfører vi beløbet til din konto.

OBS – Værket er lukket ned som følge af corona-udbruddet til og med 13. april. Det betyder, at vi behandler refusion og eventuel ombytning af billetter fra tirsdag 14. april.

Vi beklager generne, dette måtte medføre.
Pas på jer selv og hinanden

Turbinen

_

Danske Ida Wenøe har brugt de sidste fire år siden debuten på at turnere over hele Europa og Nordamerika, og så har hun indspillet et helt nyt album, ‘The Things We Don’t Know Yet’. Glæd dig til at opleve Ida Wenøe live med band på Turbinen i foråret.

Med sit andet soloalbum ‘The Things We Don’t Know Yet’ har den danske folk noir-kunstner Ida Wenøe skabt en samling sange, som fra et dybt personligt udgangspunkt udforsker kærlighedens væsen. Og det er en modnet sangskriver, der har skrevet de ni nye sange. ”This little town girl from Scandinavia”, som hun synger i ”Circus Season”, har oplevet lidt af hvert på landevejen i de fire år der er gået siden debutalbummet ‘Time Of Ghosts’ udkom og blev fulgt op med hundredevis af koncerter over hele Europa og i Nordamerika.

De nye sange er båret af en lyrisk inspiration, der tåler sammenligning med legender som Leonard Cohen, Joni Mitchell og Nick Drake, og samtidig er melodierne enkle og stærke, og stemmen har en indre troværdighed, som man bliver ramt af med det samme. Ida Wenøe har skabt det helt særlige univers med vævende, overjordiske korstemmer, æteriske blokfløjter, 50´er inspirerede elektriske guitarer, underspillede trommer og små skæve lydeffekter. Pladen trækker tydelig inspiration fra så forskellige steder som Neil Young, Sufjan Stevens og Twin Peaks.

Med sit band The Silver Cords sender Ida Wenøe sine sange ud over stepperne og ud over Turbinens scenekant, når der er fremragende folk noir-sange om kærlighed og livet.

Support: Karoline Mousing
Karoline Mousing – eller Moura, som hun laver musik som – laver eftertænksom pop med særligt fokus på historierne.
“En pige med passion for historieskrivning – og at forvandle det til sange,” som Moura selv formulerer det.
Moura er en del af Turbinens unge musiktalenter, og hun er i øjeblikket i et mentorforløb med et andet Turbinen-talent Sofie Dopha.

Karoline Mousing har spillet i Værkets foyer og til Nordisk Venskabsuge i Norge, og nu rykker hun ind på Turbinens scene – for første gang – når hun varmer op for Ida Wenøe & The Silver Cords.