Jacob Dinesen

Torsdag 21. januar 2021

Den succesfulde musiker Jacob Dinesen drager alene ud på landevejen i 2021 og giver en unik og eksklusiv solokoncert for et begrænset publikum på Turbinen.

Kun bevæbnet med sin karakteristiske dybe, bløde stemme og sin guitar går Jacob Dinesen på scenen med et ønske om at genfinde sine sange i deres oprindelige, rene form. Tag med helt ind i sangskrivningens maskinrum i et intimt, pågående og emtionelt indblik i Dinesens musikalske DNA ved denne nærværende koncert.

Jacob Dinesen startede sin karriere som 13-årig på og omkring Tønder Festivalen. Kun bevæbnet med sin stemme, sin Gibson-guitar og sin ukuelige vilje til at spille musik foran et live publikum. Siden er det gået stærkt for den unge sanger og sangskriver med den fantastiske stemme, der nu modtager guld & platin på sine albumudgivelser og giver koncerter på store spillesteder i hele landet.

Turbinen Exclusive
Spillestedet Turbinen samlet et par af landets helt store, musikalske navne, som vi sætter i små, stemningsfulde omgivelser og giver et begrænset publikum en unik mulighed for at opleve store danske musikere på tætteste hold – men selvfølgelig på behørig afstand.

Billetsalget starter mandag 7. december kl. 11.00.