Kate Bush – foredrag v/Thomas Ulrik Larsen

Live i Loungen
Onsdag 30. januar 2019

Kate Bush var på mange måder svær at blive klog på, men hendes musik var banebrydende fra slut-70'erne og frem. Musiker og foredragsholder Thomas Ulrik Larsen inviterer publikum med på en forståelsesrejse igennem den engelske sangerindes første tre albums

Catherine ’Kate’ Bush dukkede op på den britiske musikscene med 1978’s Wuthering Hights som en total modsætning til datidens maskuline punk, powerpop og håndspillede Springsteen-rock. Sangerinden blev dog hurtigt en stor succes med sit særlige udtryk og markante stemme. I Turbinens Lounge kan du komme endnu tættere på fænomenet Kate Bush, når Thomas Ulrik Larsen kommer forbi med sit foredrag om sangerinden.

Musiker og foredragsholderen ser nærmere på Kate Bushs første tre albums, ‘The Kick Inside’, ‘Lionheart’ og ‘Never Forever’ og dykker ned i hendes blanding af fe-mystik, balletmanerer og sopranstemme, der tilsyneladende ikke kendte nogen grænse på de albums, samt et mystisk image, der gjorde hende svær at blive klog på. Nu kan du blive klogere på hende, når Thomas Ulrik Larsen trækker på sine mange års erfaring med specialområderne 70’ernes og 80’ernes engelske rock i Turbinens Lounge.