Kristian Lilholt Trio

Søndag 22. januar 2023

Glæd dig til en eftermiddag med gode sange, storslået instrumentalmusik og kommunikation i absolut øjenhøjde.

Denne søndag får Turbinen musikalsk besøg af Kristian Lilholt i selskab med tager Frede Panduro (guitarer) og Lasse Jørgensen (bas, slagtøj).

Kristian Lilholt er en fremragende musikmager, og hans varme og vedkommende ‘menneskemusik’ er noget af det mest iørefaldende og meningsfulde Danmark kan byde på. Hele 13 album i eget navn er det blevet til siden debuten i 1984 – samt det store tværkunstneriske hovedværk LAND, der blev færdiggjort i 2020.

Før i tiden var Kristian en vigtig del af Lilholt Band, og de fleste ved godt, at brødrene Kristian og Lars Lilholt sammen skrev mange af bandets største hits. Under coronaen genoptog brødrene den fælles sangskrivning, og det viste sig, at de på ingen måde er gledet fra hinanden musikalsk, selvom samarbejdet lå stille i 15 år.

Med udgangspunkt i nye som ældre brødrene Lilholt-sange kommer vi rundt i hele Kristian Lilholts musikalske palet ved denne koncert – også hans instrumentale musik, som er kendt langt ud over Danmarks grænser. I den genre matcher Kristian internationale navne som Enya og Mark Knopfler.


Ved at blive medlem af Folkemusik i Randers kan du spare 50,- på hver billet, du køber til et FiR-arrangement. (Max 2 billetter pr. koncert pr. medlem).

Du kan købe medlemskortet i døren på Turbinen – læs mere på: https://www.folkemusikiranders.dk/