Michael Trier Akustisk Trio

Live i Loungen
Onsdag 11. december 2019

Den lokale musiker og sangskriver Michael Trier har meldt sin ankomst i Loungen, hvor han sammen med sin akustiske trio skabe en tæt og personlig stemning, der ledsager hans sange og pop-rock-kompositioner ganske glimrende.

Den lokalt bosatte musiker og sanger Michael Trier efter mange år gjort det til sit varemærke at give intime koncerter, hvor man kommer tæt på de personlige sange, musikken og én selv. Trier har efterhånden flere album bag sig og et nyt på trapperne, og så er han kendt for at lave nogle lidt anderledes koncerter.

Han har blandt andet – sammen med HiFi Klubben Randers spillet koncert i mørke, hvor publikum fik bind for øjnene, og så har han taget rundt og spillet gratiskoncerter rundt om i private hjem. Det bliver lidt i samme stemning, når Trier og trio er live i Turbinens dagligstue med en akustisk koncert.

Publikum kan se frem til en akustisk aften med indlevende udgaver af Triers hits som ‘På den anden side’ og ‘Danser med mig selv’ og et kig ind i maskinrummet, når Michael Trier deler ud af anekdoter om sangenes tilblivelse.

“Det her handler først og fremmest om at skabe en intim stemning og et rum, hvor man kan mødes om historier og musik. Vi vil rigtigt gerne give folk en helt særlig oplevelse. Ved de her koncerter, kommer de helt tæt på mig som musiker og som menneske. For jeg er bundærlig og fortæller både de sjove og alvorlige anekdoter, der knytter sig til sangene,” siger han.