Magtens Korridorer

Få billetter
Torsdag 2. december 2021

De danske rockveteraner i Magtens Korridorer lader livemusikken brøle igen, når de følger det nye album 'Club Promise' op med en live-koncert på Turbinen i Randers.

Siden kvintetten Magtens Korridorer i 2005 smed debuten ‘Friværdi’ på gaden, har de været synonym med skarpskåren, groovy og fængende dansk rock med et lige dele poetisk og hverdagsnært tekstunivers.

2021 bød på et helt nyt udspil fra Magtens Korridorer – det 7. studiealbum – ‘Club Promise’, og de nye sange herfra, tager bandet med ud på en ekstensiv live-turné, der også gør holdt på Turbinen.

Magtens Korridorer formår med både hårde slag og elegance at skrive dansk rockhistorie om hverdagens trummerum med masser af ironi, satire, poesi og hårdtslående realisme.

Support
Høker skriver på deres Facebookside, at: ”Høker er lyden af en generation, der vælter væggene mellem hiphop, punk og pop.” Det er da værd at opleve! De fire bandmedlemmer, Sylvester Zabello, Gustav Bejder Jensen, Simon Gutterman og Emil Jelbo vandt DR’s talentkonkurrence KarriereKanonen i 2019 – samme år, hvor de også varmede op for Minds of 99. De fortsætter den gode stime, og varmer i aften op for selveste Magtens Korridorer – god fornøjelse!