Niels Skousen – Artist Talk

Torsdag 1. oktober 2020

Kom tættere på mennesket bag musikken, Niels Skousen, i et live-interview i Turbinens Lounge. Bliv klogere på Skousens sange og hans knap 50 år i dansk musik.

Forud for aftenens koncert kan du komme tættere på Niels Skousen i et afslappet live-interview i Turbinens hyggelige dagligstue. Journalist og musikansvarlig på Turbinen, Michael Gonzalez, sætter Skousen stævne i en uformel snak om et langt liv i dansk musik.

Niels Skousen debuterede i 1971 og har udfoldet sig som sanger, musiker, poet og politisk aktiv – blandt andet i ungdomsoprøret i 1970.

Kom tættere på mennesket bag musikken – når Turbinen slår dørene op til Artist Talk med Niels Skousen.

Billet til Artist Talk gælder kun med gyldig billet til aftenens koncert også.
Se mere om koncerten med Niels Skousen her.