Niels Skousen

Fredag 20. september 2019

Den skelsættende danske rockmusiker og kulturpersonlighed Niels Skousen fylder 75 år - og det fejrer han ved at udgive nyt album i løbet af foråret og bl.a. med koncert på Turbinen i Randers.

“Sprogets geniale guldgraver” har dagbladet Information kaldt nu 75-årige Niels Skousen, og netop det smukke sprog, de rørende historier og de bidske kommentarer gør ham uundværlig på den danske musikscene og lader Niels Skousen favne over flere generationer. Til efteråret kan han opleves i intimkoncert på Turbinen med sit velspillende band og sine sange og musik, der går lige i hjertet.

Niels Skousen har siden debutalbummet – sammen med Peter Ingemann – ‘Herfra Hvor Vi Står’ fra 1971 demonstreret, at han skriver sange, der tager publikum med ud på en rejse og rammer sit publikum dér, hvor vi giver os selv lov til at lade følelserne tale. Til foråret udkommer det 11. album, og vi glæder os til at byde fødselaren og de nye numre velkommen på Turbinen.