Østkyst Hustlers

Lørdag 3. oktober 2020

Sæt kryds i kalenderen til oktober 2020. Dansk hip-hops pionerere Østkyst Hustlers vender tilbage til Turbinen og skaber endnu en fest med Hustler-hits som 'Han får for lidt', 'Hustlerstil' og 'Håbløs'.

***Østkyst Hustlers har valgt at udsætte deres forårsturné til efteråret. Det betyder, at deres koncert på Turbinen 3. april – nu flyttes til den 3. oktober 2020 i stedet.

Dine billetter er stadig gyldige til den nye dato, og du behøver ikke foretage dig noget.

Skulle du være forhindret i at deltage i den nye dato, kan du naturligvis få dine penge retur – helt ind til og med 1. maj 2020 – på følgende måder:

  • Ved at møde op i Værkets billetsalg, Sven Dalsgaards Plads 1, 8900 Randers C. Medbring dine billetter – og så refunderer Værkets billetsalg dem.
    OBS – Værkets billetsalg er lukket frem til mandag 30. marts.
  • Ved at sende dine billetter pr. e-mail til billet@vaerket.dk og medsende dit kontonummer. Når vi har modtaget billetterne, overfører vi beløbet til din konto.
  • Ved at sende dine billetter til Værket, Sven Dalsgaards Plads 1, 8900 Randers C og medsende dit kontonummer. Når vi har modtaget billetterne, overfører vi beløbet til din konto.

OBS – Værket er lukket ned som følge af corona-udbruddet til og med 29. marts. Det betyder, at vi behandler refusion og eventuel ombytning af billetter fra mandag 30. marts.

Vi beklager generne, dette måtte medføre og udbeder os tålmodighed og forståelse.

De bedste hilsener,
Turbinen

_

Jazzy H, Bossy Bo og Nikolaj Peyk er tilbage i byen, de skylder en hel del for deres debuts succes. Randers havde en af hovedrollerne i fortællingen på deres albumdebut, Verdens Længste Rap fra 1995, og den 4. april kan de tre funkateers igen med rette sige: “Randers, vi havde nået vores mål!”, når de går på scenen på Turbinen til en funky fredagskoncert.

Østkyst Hustlers har ikke udgivet et studiealbum siden 1998, men i 2017’s sidste dage udgav de to nye singler ‘Hey Tøsepige’ og ‘Undskyld Skat’, og 2020 er året, hvor deres længeventede fjerde album rammer gaderne. Eller som Jazzy H rapper på Facebook:
“Jeg’ tilbage er jeg | så la’ mig tag’ en bide kagen |
nu er dagen her | og jeg beklager, at jeg sagde, jeg ikke vil’ lave mer’|
men hva’ fa’en, la’ mig komm’ til sagen’ | jeg har en gave til jer’

Gaven – albummet – kommer til at hedde ‘Titusind Timer’. Man siger, det tager 10.000 timer at blive mester til noget, og Peyk, Bossy Bo og Jazzy H har skabt funky, dansksproget rap i hver eneste af dem. 2020 markerer også 25-årsjubilæet for gruppens dannelse, så der er masser at fejre, når drengene er tilbage.
Vi er spændte på at se, hvad Hustlerne gemmer i gaveposen.

Lyt til Østkyst Hustlerne i vores Artist Talk Podcast fra 2018, hvor de sidst besøgte Turbinen og hør mere om ‘Hustlerstil anno 2018’.