Per Vers – Artist Talk

Torsdag 28. marts 2019

Kom tættere på den danske rapper, freestyler og lyriker Per Vers og hans arbejde med sin seneste plade 'Knust Kunst', når Turbinen inviterer til Artist Talk i Loungen forud for Per Vers koncerten.

12 år, 12 gamle, danske vinyler og 12 nye sange med et unikt udtryk og en homage til den danske musikhistorie. Sådan kan rapper Per Vers seneste skive ‘Knust Kunst’ meget kort opsummeres. Ved at brydde gamle vinyler op i stykker og mixe dem sammen til nye numre har Per Vers sammen med DJ-makker Esben ‘ES’ Thornhal skabt et unikt stykke nyt dansk musikhistorie, der letter på hatten for numre og stemmer, der er gået forud. Carpark North, Anisette Koppel og flere har været igennem kværnen og givet lyd til et helt nyt udtryk på ‘Knust Kunst’.

Gaffa-journalist og musikforfatter Michael Gonzalez sætter den sønderjyske rapper og lyriker Per Vers i stævne i Turbinens Lounge ved et liveinterview – en såkaldt Artist Talk – forud for rapperens koncert på Turbinen. Og du kan blive en del af det begrænsede publikum. Sikr dig plads til Artist Talk for bare 50,-, og så giver vi en drink oven i hatten.

Læs mere om Per Vers-koncerten og albummet ‘Knust Kunst’.

Bemærk, at det kun er muligt at deltage i Artist Talk med gyldig billet til aftenens koncert.