Peter Schmeichel & The Ones

Torsdag 29. september 2022

Peter Schmeichel og medlemmer fra Magtens Korridorer skaber nyt Rock’n’Talk show – kom og oplev dem live på Turbinen med et fængende udvalg af velspillede rocknumre og personlige anekdoter.

Det er de færreste, der ved, at tidligere professionel fodboldspiller Peter Schmeichel også er musiker og ud af en musikalsk familie med stor og intens interesse for, viden om og kærlighed til musik.

Til efteråret kan Peter Schmeichel opleves i en ny rolle som storyteller og frontmand for rockbandet the Ones, når han sammen med medlemmer fra Magtens Korridorer forener en musikalsk rejse gennem syv årtiers rockmusik med fængende anekdoter og personlige erindringer fra Peters liv med fodbold, familie, musik, Manchester i 90’erne, Brøndby, landsholdet og legender.

Min far var professionel musiker, og i hans familie var musik både stor passion og en karriere. Det var min far, som insisterede på, at jeg skulle lære at spille et instrument,” fortæller Peter Schmeichel, som i bandet spiller guitar og klaver.

I bandet har jeg valgt at tage bagsædet, hvorfra jeg suger til mig i selskab med nogle af Danmarks mest erfarne rockmusikere – og jeg lærer hver dag og elsker at være en del af et velspillende team igen,” siger Peter.

Han flankeres af bandets guitarist og kapelmester Niklas Schneidermann, som sammen med trommeslager Anders Ramhede er en del af Magtens Korridorer.

Jeg ELSKER gode historier, fodbold og rock! Og hvis der er nogen, der har historier om fodbold, og som forstår at fortælle dem, så er det Peter. Det med rock hjælpes vi ad med – og jeg kan nok osse godt overtales til at fortælle en historie eller tre fra landevejene…,” siger Niklas Schneidermann.

Om den kommende koncert med Peter Schmeichel og resten af The Ones, siger Turbinens musikansvarlige, Michael Gonzalez:

Ja, altså, manden i sig selv behøver jo ingen nærmere introduktion. Han er en af de legender, jeg ikke lige havde regnet med, jeg skulle se betræde Turbinens scene, men faktum er ikke desto mindre, at selveste Peter Schmeichel kommer forbi med en guitar, læssevis af gode historier og nogle af vennerne fra Magtens Korridorer. Jeg glæder mig virkelig til at opleve The Great Dane helt tæt på, høre historier fra karrieren og naturligvis se og høre, hvad han og bandet har valgt at hive op af hatten.

I ’92 vandt han EM med landsholdet, i ’99 vandt han og resten af Manchester United The Treble, og i efteråret 2022 er han klar til endnu et karrierehøjdepunkt, når han indtager Turbinen sammen med The Ones.

The Ones er
Peter Schmeichel – sang, guitar, klaver
Niklas Schneidermann – sang, guitar
Anders Ramhede – kor, trommer
Mikkel Fjelding – kor, bas