PLUS1: Jazzkollektivet

Onsdag 10. november 2021

Jazzkollektivet er et fællesskab af jazztalenter fra hele norden. Besætningen til denne eftermiddags PLUS1-koncert på Turbinen er flankeret af dansk/svenske Johanna Linnea Jakobsson (vokal/sax), som skal lede os gennem en inderlig og smuk koncert, hvor den svenske jazzsangerinde Monica Zetterlund (1937-2005) er den røde tråd.

Bag sig har Johanna Frederik Flach (piano) og Asger Søgaard (kontrabas/guitar) – og tilsammen vil de tage publikum i hånden og guide dem gennem dele af Zetterlunds folkekære bagkatalog.

Glæd dig til at høre hits som ”Monicas Vals” og ”Sakta Vi Gå Genom Stan” blive fremført af de ung jazztrio, som både nærer stor kærlighed til jazztraditionen men samtidig formår at sætte deres eget præg på et velkendt kapitel i nordisk jazzhistorie.

Trioen har udvalgt repertoiret specielt med udgangspunkt i Monica Zetterlunds store internationale gennembrud, da hun indspillede albummet ”Waltz For Debby” (1964) med den verdenskendte amerikanske pianist Bill Evans og dennes trio.

Læn dig tilbage i stolen og oplev en nærværende koncert, som både kan nydes af jazzkendere og absolut jazzbegyndere.


Denne er koncert er en PLUS1-koncert:

  • PLUS1 er eftermiddagskoncerter en gang om måneden på Turbinen.
  • PLUS1 handler om at invitere, glæde sig, opleve og hygge sig sammen.
  • PLUS1-koncerterne giver fællesskab, nærvær, smil, grin og gode stunder.
  • PLUS1 er to billetter for en billets pris.