PLUS1: Violi Viola feat. Meire Santos

Onsdag 16. februar 2022

Alexander Kraglund og Jeppe Holst deler en fælles passion for den brasilianske musik og har, siden de startede Violí Violã tilbage i 2014, samarbejdet med en lang række prominente brasilianske artister.

I 2016 udgav Violí Violã det anmelderroste debutalbum ”É Luxo Só” i selskab med sangerinden Thaís Motta fra Rio de Janeiro og den nu afdøde perkussionist og trommeslager Afonso Corrêa. Siden har man kunnet nyde tonerne af Violí Violã på DR P2 og P8 Jazz.

Til koncerten på Turbinen har duoen inviteret den afro-brasilianske danserinde Meire Santos med på holdet, og sammen vil de tre tage publikum med på en sanselig rejse til Rio de Janeiro, hvor Samba, Choro og Bossa Nova akkompagnerer livet i den pulserende by.

Alexander Kraglund: Violin, sang og mundharpe
Jeppe Holst: 7 strenget guitar
Meire Santos: Dans


Denne er koncert er en PLUS1-koncert:

  • PLUS1 er eftermiddagskoncerter en gang om måneden på Turbinen.
  • PLUS1 handler om at invitere, glæde sig, opleve og hygge sig sammen.
  • PLUS1-koncerterne giver fællesskab, nærvær, smil, grin og gode stunder.
  • PLUS1 er to billetter for en billets pris.