Søren Krogh med Janus Bechmann

Torsdag 23. april 2020

Som følge af udbruddet af coronavirus aflyses koncerten på Turbinen med Søren Krogh og Janus Bechman. Billetkøbere har fået direkte besked.

Hvis du har billet kan du selvfølgelig få dine penge refunderet. Det gør du på følgende måder:

  • Ved at møde op i Værkets billetsalg, Sven Dalsgaards Plads 1, 8900 Randers C. Medbring dine billetter – og så refunderer Værkets billetsalg dem. OBS – Værkets billetsalg er lukket frem til tirsdag 14. april.
  • Ved at sende dine billetter pr. e-mail til billet@vaerket.dkog medsende dit kontonummer. Når vi har modtaget billetterne, overfører vi beløbet til din konto.
  • Ved at sende dine billetter til Værket, Sven Dalsgaards Plads 1, 8900 Randers C og medsende dit kontonummer. Når vi har modtaget billetterne, overfører vi beløbet til din konto.

OBS – Værket er lukket ned som følge af corona-udbruddet til og med 13. april. Det betyder, at vi behandler refusion og eventuel ombytning af billetter fra tirsdag 14. april.

Vi beklager generne, dette måtte medføre og håber på tålmodighed og forståelse.

Pas på jer selv og hinanden.
Værket/Turbinen

_

Glæd dig til et sprødt, støvet og historiefyldt folk/blues-univers, når Folkemusik i Randers præsenterer den nordjyske troubadour Søren Krogh på Turbinen i selskab med den mesterlige guitarist Janus Bechmann.

Nu har jeg jo aldrig opfattet mig selv som sanger… Måske mere som historiefortæller, berettede Søren Krogh, da han i 2013 modtog sin Danish Music Awards Folk som Årets Sanger.

Søren Krogh kan bryste sig med mere end 25 år på landevejen med mere end 2.500 koncerter, og det giver unægtelig nogle historier at dele ud af. I kølvandet af sit 9. album, 2918’s ‘Globus’, udgav han samme år sin første bog med den passende titel ‘Historier’. Ifølge troubadouren selv, så er en koncert med ham netop én del sange og én del historier – og der er både nye og gamle i vente, når han i foråret indtager Turbinen.

Det bliver først og fremmest sjovt, nærværende og let at identificere sig med, når den garvede spillemand indtager Turbinen sammen med sin faste guitar-makker gennem flere år, Janus Bechmann.

Er du medlem af Folkemusik i Randers, kan du få 50,- rabat på dine billetter til koncerten. (Max 4 billetter pr. medlemsskab)
Se mere her.