Thøger Dixgaard

Fredag 1. marts 2019

Thøger Dixgaard er et de seneste nye, store skud på den danske popgren. Dixgaard har udgivet to EP'er og singler som 'Former' og 'Blød Indeni' har givet ham masser af radiotid de seneste år. Senest er han aktuel i TV2's Toppen af Poppen og til foråret kommer han forbi Turbinen.

Thøger Dixgaard har efterhånden markeret sig ganske tydeligt på den danske popscene. Med to udgivne EP’s og flere hits, der er kravlet pænt op ad hitlisterne, er der fuld fart på for Thøger Dixgaard, der i løbet af efteråret også er  at finde i bedste sendetid på TV2 i programmet Toppen af Poppen.

Efter debutsinglen ‘Former’ og en Roskilde-optræden i 2014 udgav Dixgaard sin debut-EP ‘OK’ året efter, hvor singlen ‘Blød Indeni’ blev P3’s Uundgåelige og lå nummer 1 på den danske airplaychartliste i seks uger. Når han kommer forbi Turbinen bliver det med ny musik i kufferten og “en musikalsk oplevelse ud over det sædvanlige”. Vi glæder os.