På loftet sidder krisen …

  • Billetter Tilkøb
  • Årets julecabaret fra Café Liva er klar til at spidde både flæskesteg, juletraditioner og det danske samfund!

    For tredje gang kommer Café Livas traditionsrige julecabaret forbi, og igen er det med Karsten Jansfort, Thomas Pakula, Morten Wedendahl og Jacob Morild – sidstnævnte har traditionen tro også skrevet og instrueret forestillingen.

    Atter bliver samtlige af julens traditioner, fortællinger, religiøsitet og baggrunde kastet skævt og sort-satirisk op i luften, uden nogen som helst garanti for, hvor de lander – thi: Vi lever i krisernes vakuum, hvor verden er om muligt endnu mere af lave end før i verdenshistorien, som journalister uden historisk ballast plejer at kalde det – og det ser rigtig nok sort ud.

    Der er atter krig på europæisk jord, klimakrise med udsigt til jordens undergang,  og samtidig rokker konspirationsteorier og generel polarisering ved tingenes tilstand – men den største krise i de små familier er nu engang:

    SÅ er det jul igen!

    Og hér opstår så følgende spørgsmål: Er udtrykket ”en hvid jul” mest krænkende for klimaet eller bare bundracistisk? Bør sangen ’Jeg så julemanden kysse Mor’ ikke både undergå et #metoo-tjek og lige generelt kønsopdateres? Og mon Christiansborgs største julefrokost bliver løsgængernes, nu hvor de efterhånden udgør den folketingsgruppe med flest medlemmer?

    Glædelig satirisk jul siger vi bare!

    Anmelderne siger
    “I år overgår den sig selv!” – ★★★★★★, Frederiksborg Amts Avis
    ”Underholdende, skarpt satirisk og ikke mindst særdeles musikalsk!” – ★★★★★, Jyllands-Posten
    ”Stiletspids satire!” – ★★★★★, iScene
    “Danmarks sjoveste sangkor!” – ★★★★, Morten Buckhøj
    “Vidunderlige og forrygende” – ★★★★, Cph Culture

    2-retters cabaretmiddag
    • Hovedret: Nakkesteg af dansk gris, rødvinskogt rødkål med æbler, timiankartofler og mild pebersauce
    • Dessert: Kirsebærfromage med nøddeknas

    Pris: 225,- pr. kuvert (du kan tilvælge menuen, når du køber dine billetter).
    Menuen serveres på Turbinen kl. 18.30 (dørene åbner kl. 18.00). Drikkevarer kan købes i baren.

    Læs mere

    Læs mindre

  • Billetter Tilkøb
    • Datoer

    • Scene og tid

      Turbinen (flere spilletider)

      Dørene åbner en halv time før start

    • Billetpriser

      165 - 450 kr.

    • Opstilling

      Unummererede siddepladser ved nummererede caféborde

    • Arrangør

      Værket

    • Rabatter

      Særpris for abonnenter og unge under 25 år

    • Ekstra info

      • Ang. cabaretmiddag: Dørene åbner kl. 18.00, og middagen serveres fra kl. 18.30
      • Rabat: Forestillingen er en del af vores abonnementssalg, hvor du ved køb af mindst tre abonnementsforestillinger opnår en rabat på 40 kr. pr. billet (tilvælges i kurven, når du køber online)

      Find mere info om billetsalg og dit besøg

    Også på plakaten