Så slap dog af
Café Livas Jacob Morild fejrer sit nys afholdte 25-års jubilæum som Café Livas kaptajn med – vanen
tro – at vrisse ad alverden.
Endnu engang præsenterer dramatiker, satiriker, instruktør, skuespiller og Café Livas kunstneriske leder, Jacob Morild, en solo-cabaret i rækken af anmelderroste, samtidssatiriske ytringer, som han i Cafe Liva-regi har stået for de sidste mere end 25 år.
Midt i en verden som bliver mere og mere polariseret, bliver verdens fortrædeligheder – det være sig både store som små – behandlet vanligt sort-satirisk med en knivspids crazy-musikalsk-komik og almindeligt fjolleri, når en mere end midaldrende privilegeret mand råber: SÅ SLAP DOG AF!
Cabaretmiddag
Restaurant Madværket har sammensat en lækker 2-retters cabaretmiddag til at fuldende cabaretoplevelsen (du kan tilkøbe menuen, når du vælger dine billetter).
• Hovedret – Dansk kalveculotte, syltet græskar, stegt kål, kartofler med urter og timiansky
• Dessert – Madværkets gammeldags æblekage med makroner, æblerasp og luftig vaniljeskum
Pris: kr. 225 pr. kuvert
Cabaret-menuen serveres på Turbinen kl. 18.00. Drikkevarer kan købes i baren.
Læs mere
Læs mindre