Oasis & Cool Britannia – Det engelske pop-imperiums storhed og fald

  • Billetter Tilkøb
  • Musikforedrag v/ forfatter og musikformidler Danni Travn

    Mens England er i krise, lever lyden af landets storhedstid i 1990’erne videre. 2024’s store musiknyhed var gendannelsen af Oasis, og 10 millioner mennesker fra hele verden forsøgte at købe billet til koncerterne. Samtidig spiller navne som Blur, Suede og Pulp stadig på de største scener.

    Orkestrene stammer fra en tid, hvor alles øjne rettede sig mod England. Hvor de bedste film, bøger og sange kom fra De Britiske Øer, og hvor Tony Blair symboliserede en ny tids politiker. Kort sagt var det kronede dage for englændernes selvforståelse som toneangivende nation.

    Dette levende musikforedrag fyldt med lyd og billede tager dig med tilbage til en tid, hvor man bare skulle klistre Union Jack på noget for at være cool. For hvad skete der egentlig? Hvordan lød det, og hvordan så det ud? Og hvad siger det om England i dag, at det er et 30 år gammelt orkester som Oasis, som trækker overskrifter?

    Vær beredt på et par timer med elguitarer og snappy lyrik, når der dykkes ned i de spørgsmål.

    Om Danni Travn
    Bag foredraget står Danni Travn. Han er forfatter og forlagsredaktør med speciale i populærkultur. Han har fulgt britisk musik i årtier, har studeret i London og var med til at forfatte bogen ’Briterne og Brexit’ sammen Divya Das og Kim Bildsøe Lassen. Danni Travn har gennem de sidste 10 år holdt en lang række populære foredrag landet over, og i 2020 var han desuden med til at skabe forestillingen ’Alletiders krisesange’ til Det Kongelige Teater.

    Læs mere

    Læs mindre

  • Billetter Tilkøb
    • Dato

      Onsdag 23. April 2025

    • Scene og tid

      Turbinens Lounge kl. 20.00

      Dørene åbner en halv time før start

    • Billetpris

      100 kr.

    • Opstilling

      Unummererede siddepladser

    • Arrangør

      Værket • Turbinen

    • Ekstra info

      Find mere info om billetsalg og dit besøg

    Også på plakaten