Everybody’s Talking
Der venter en gennemført musikalsk oplevelse, når Billy Cross, Jimmy Bacoll og Lars Massbøl atter indtager scenen på Turbinen som Everybody’s Talking.
Turbinen får endnu engang fornemt musikalsk besøg af Rocklegenden, Popdrengen og Kongen af Ribe, hvor der som altid er garanti for en helt særlig oplevelse, når Billy Cross, Jimmy Bacoll og Lars Maasbøl optræder sammen.
På scenen er der tre barstole, tre mikrofoner og et hav af guitarer. Blander man de dele med uovertruffet vokalarbejde, sublimt guitarspil og venskabeligt mundhuggeri – så har man en fantastisk hyggelig Turbinen-koncert med Everybody’s Talking.
Om koncerten siger Turbinens musikansvarlige, Michael Gonzalez:
”Hvis der er noget Everybody’s Talking er garanter for, er det, at de med stor musikalitet og passion skaber en stemning, der går lige i musikhjertet. Det er imponerende, hvordan de formår at forene intimitet og energi, og gøre musikken personlig og nærværende. Jeg ser frem til endnu et mageløst møde med de tre mestermusikere på Turbinen.”
Læs mere
Læs mindre