FrokostJazz – A Trace of Toots feat. Jacob Venndt

  • Billetter Tilkøb
  • Værket kombinerer forkælelse til øregange og gane med FrokostJazz, når der er jazzkoncert og lækker frokost i Foyeren.

    Når man tænker kromatisk mundharpe er der to navne, der popper op. Det ene er Stevie Wonder, og det andet er Toots Thielemans. Toots Thielemans blev 94 år gammel og forlod planeten i 2016 og har haft en kolossal indflydelse på ikke bare den internationale jazzscene, men verdens musikscene i det hele taget.

    ’Between a smile and a tear,’ udtalte legendariske Toots Thielemans i Niels Lan Dokys film af samme navn fra 2005 og frasen er en smuk og poetisk forklaring på, hvor Thielemans elskede at befinde sig stemningsmæssigt i musikken, når han spillede på sin mundharmonika.

    Netop dette spor og T.T´s forførende og lette indfaldsvinkel til musikken danner rammen og afsættet for projektet ’A Trace of Toots’, der med mundharpist og multiinstrumentalist Jacob Venndt i front, er på sporet af den kromatiske mundharpelegende og dennes indflydelse på ikke bare Venndts eget mundharpespil og kompositioner, men på så mange andre mundharpister og musikere i det hele taget verden over.

    ’A Trace of Toots’ hylder den store mester og giver via mundharpevirtuos Jacob Venndts store kendskab til instrumentet et indblik i dens mange former og udtryk.


    Kom med til vores hyggelige og traditionsrige FrokostJazz, hvor du først får serveret en lækker frokosttallerken fra Restaurant Madværket, og dernæst kan læne dig tilbage og nyde en fabelagtig jazzkoncert på Foyerscenen.

    Frokosttallerkenen består af 5 lækre småretter fra køkkenet samt brød og smør. Der vil også være mulighed for at købe kaffe og kage på dagen.

    Læs mere

    Læs mindre

  • Billetter Tilkøb
    • Dato

      Lørdag 28. September 2024

    • Scene og tid

      Foyerscenen kl. 12.00

      Dørene åbner en time før start

    • Billetpris

      295 kr.

    • Opstilling

      Unummererede siddepladser ved nummererede caféborde

    • Forventet varighed

      ca. 1 time og 15 min.

    • Arrangør

      Turbinen

    • Ekstra info

      • Billetprisen er inkl. frokosttallerken fra Restaurant Madværket, som serveres fra kl. 12.00 i Værkets Foyer

      Find mere info om billetsalg og dit besøg

    Også på plakaten