Lucinda Williams (US)

  • Billetter Tilkøb
  • Der venter en yderst mindeværdig musikalsk aften, når amerikanske Lucinda Williams for første gang gæster Værket med sit band og sine dybfølte sange, der bevæger sig fra rå melankoli til håbefulde glimt af lys i den helt særlige blanding af country, rock, blues og americana, hun mestrer i særklasse.

    Den tredobbelte Grammyvinder Lucinda Williams har i over fire årtier banet sin egen unikke vej gennem det musikalske landskab. Født i 1953 i Lake Charles, Louisiana, voksede hun op med en dybt kulturel, men økonomisk beskeden baggrund, der i den grad har præget hendes verdenssyn og sangskrivning.

    Flere år med optrædener på barske klubscener gav hende et solidt fundament til at indspille sit selvbetitlede tredje album fra 1988, der blev et pejlemærke for den gryende americana-bevægelse – og inspirerede utallige musikalske karrierer.

    Selvom albummet (også kendt som Rough Trade-albummet) ikke var en stor kommerciel succes på udgivelsestidspunktet, bevarede det en kultstatus og fik endelig den anerkendelse, det fortjente, ved genudgivelsen i 2014. Jim Farber fra New York’s Daily News hyldede genudgivelsen og sagde: “At lytte igen beviser, at det er det sjældneste af alt: et perfekt værk. Der er ikke en akkord, tekst, beat eller betoning, der ikke griber hjertet eller får det til at løfte sig.”

    I det meste af 1990’erne flyttede Williams rundt i USA og slog sig ned i Austin, Los Angeles og Nashville, hvor hun skabte værker, der vandt enorm respekt i musikbranchen (blandt andet en Grammy for Mary Chapin Carpenters version af Passionate Kisses), samtidig med at hendes kultpublikum voksede støt.

    Selvom hendes udgivelser i perioder var sparsomme, blev de værker, der udkom, rost for deres uudslettelige indtryk – som f.eks. ’Car Wheels on a Gravel Road’ fra 1998, hvor hun for første gang vandt en Grammy som performer.

    De efterfølgende år bragte yderligere udvikling, både musikalsk og personligt, hvilket tydeligt ses på albums som ’West’ (2007), som All Music Guide kaldte “fejlfrit … skæbnebestemt til at blive en klassiker” og ’Blessed’ (2011), som Los Angeles Times beskrev som “et dynamisk, menneskeligt album, som det er nemt at forelske sig i.” Disse albums indeholdt meget af Williams’ karakteristiske melankoli og sydstatsgotiske enkelhed, men udstrålede også flere glimt af lys og håb. Alt dette førte til udgivelsen af hendes første dobbelte studiealbum ’Down Where The Spirit Meets The Bone’ i 2014, efterfulgt af hendes andet dobbeltalbum, ’The Ghosts of Highway 20’ i 2016. Begge albums blev mødt med overvældende ros fra både medier og fans.

    2020-albummet ’Good Soul Better Angels’ var et socio-politisk mesterværk, der indbragte hende to Grammy-nomineringer og omtale i bl.a. The New York Times, Rolling Stone og Los Angeles Times. I oktober 2021 blev Lucinda Williams optaget i Austin City Limits Hall Of Fame, og hun sang duet med Willie Nelson på Billy Joe Shavers “Live Forever”, som i februar vandt en Grammy for bedste countryoptræden. Hun har senest i 2023 udgivet det bredt anmelderroste ’Stories from a Rock’n’Roll Heart’, der er det 15. studiealbum i rækken.

    Koncerten er arrangeret i samarbejde med Live Nation.


    Hotelpakke – Én billet til det hele
    Begrænset antal

    • Koncertbillet (kategori A-billet med frihed til selv at vælge placering)
    • Bobler og snacks ved ankomst til Restaurant Madværket
    • 3-retters sæsonmenu med en halv flaske vin pr. person på Restaurant Madværket
    • 1 x overnatning på det 4-stjernede Hotel Randers
    • Morgenmad på hotellet dagen efter
    • 25% rabat på indgangsbillet til Memphis Mansion dagen efter

    Pris pr. pers. v. 2 personer i delt dobbeltværelse: kr. 1.745,-
    Pris pr. pers. v. 1 person i enkeltværelse:  kr. 2.095,-

    (Du kan tilvælge hotelpakken, når du køber dine billetter)

    Læs mere

    Læs mindre

  • Billetter Tilkøb
    • Dato

      torsdag 8. maj 2025

    • Scene og tid

      Store Sal kl. 20.00

      Dørene åbner en halv time før start

    • Billetpriser

      395 - 2.095 kr.

    • Opstilling

      Nummererede siddepladser

    • Arrangør

      Værket • Turbinen

    • Ekstra info

      Find mere info om billetsalg og dit besøg

    Også på plakaten