Lydsyn – Højspændt Tour

  • Billetter Tilkøb
  • Lydsyn er en uomgængelig naturkraft på den danske rockscene – og de er klar til at elektrificere Turbinen med en højspændt forårskoncert, der kan stikke i alle retninger!

    Lydsyn er endnu en gang klar på at bringe deres højspændte rockshow på landevejene – denne gang er deres nyeste plade ’HØJSPÆNDT’ med i bagagen. Pladen har bl.a. høstet fem stjerner hos musikmagasinet GAFFA og er ifølge Kulturkapellets anmelder fuld af sange ”der nærmest skriger på at blive spillet live.” Og live, det vil de helt sikkert blive spillet, når powertrioen rammer Turbinen til foråret.

    Lydsyn er en tight spillende rocktrio dedikeret til en ren analog lydoplevelse fri for backing tracks, klik, samples, auto-tune, og “alt det andet pis,” som de selv udtrykker det. Bandets koncerter er ikke gennemkoreograferede shows, men unikke rockkoncerter, der kan gå alle veje, afhængig af stemning, sted og publikum.

    Powertrioen består af Uffe Lorenzen (Baby Woodrose, Spids Nøgenhat) på guitar og vokal, Palle Demant (Hjortene/The Sledge) på bas, og Jens Eyde på trommer.

    Om koncerten siger Turbinens musikansvarlige, Michael Gonzalez:

    “Efter at have lagt Turbinen ned med sin akustiske guitar som support til The Courettes i oktober, vender Uffe Lorenzen tilbage til Turbinen. Denne gang med en skarpladt elektrisk guitar om halsen og sine to kampklare legekammerater i Lydsyn. Bandets ruskende rock er rå og autentisk. Fræsende, ægte og vedkommende. Så spænd sikkerhedsselen og gør jer klar til en intens, medrivende og eksplosiv aften på Turbinen.”

    Læs mere

    Læs mindre

  • Billetter Tilkøb
    • Dato

      Fredag 4. April 2025

    • Scene og tid

      Turbinen kl. 20.00

      Dørene åbner en time før start

    • Billetpris

      210 kr.

    • Opstilling

      Ståpladser

    • Arrangør

      Værket • Turbinen

    • Ekstra info

      Find mere info om billetsalg og dit besøg

    Også på plakaten