Mathilde Falch Trio
Mathilde Falchs koncerter kendetegnes ved personlige fortællinger, humor, spilleglæde, gode sange og intenst nærvær – og nu kommer hun som trio med Una Skott og Charlotte Schultz.
Mathilde Falch er kendt for sin kompromisløse, vilde, stærke og alligevel sårbare, psykologiske sangskrivning. Mathilde Falch bevarer intimiteten fra songwriter-genren, men udfordrer den ved at arbejde på tværs af genrer med mere moderne, vilde, alternative og skæve produktioner.
Hun er kendt for at have meget på hjerte og Mathilde går aldrig på scenen uden humoren som hendes faste følgesvend.
For første gang har Mathilde Falch sat en trio-tour op med sine faste bandmedlemmer, guitarist og sanger, Una Skott, og keyboardspiller og sanger, Charlotte Schultz.
Mathilde Falch har i de sidste 15 år bygget sin karriere op ude på spillestederne ved at turnere landevejene tynde som en af landets mest intenst turnerende musikere.
Som 19-årig oprettede Mathilde Falch sit eget lille pladeselskab “Just For The Record”, hvor hun siden har udgivet al sin musik fra, og det er blevet til seks anmelderroste studiealbums og et livealbum.
Lineup
Charlotte Schultz – Keyboard, stomp og kor
Una Skott – Guitar og kor
Mathilde Falch – Guitar og vokal
Læs mere
Læs mindre