Nicklas Sahl Solo

  • Billetter Tilkøb
  • Glæd dig til en solokoncert fuld af sjæl, når den danske popsanger og sangskriver Nicklas Sahl besøger Turbinen. Inkl. support: Simone Tang.

    Den succesfulde EP fra 2019, ‘Planets’, kickstartede Nicklas’ karriere med store hits som ‘New Eyes’ og ‘Planets’, og blev efterfulgt af hans debutalbum ’Unsolvable’ i 2020, hvor sangen ‘Four Walls’ nåede #1 på den danske airplay-hitliste. I 2022 udgav Nicklas Sahl sit andet album ‘God Save The Dream’, som Nicklas beskrev som “det mest ambitiøse og ærlige værk, jeg nogensinde har lavet”. Maj 2024 har budt på den nye single ’Restless Peace’, hvor han får selskab af Ivan$ito, og som allerede streamer godt derudad.

    Nicklas var sidst forbi Turbinen i november 2022, og vi er glade for atter at kunne åbne dørene for en særlig solo-Sahl koncert. Om koncerten siger Turbinens musikansvarlige, Michael Gonzalez:

    ”Det er altid en kæmpe fornøjelse, når Nicklas Sahl kommer på besøg. Og denne gang bliver det endda solo, hvor kæmpetalentet og hans sange får lov til at stå helt alene på Turbinens scene, og vi virkelig kommer helt ind til sangenes kerne, samtidig med at Nicklas’ evner på en guitar får lov at skinne. Jeg glæder mig!”

    Nicklas Sahl voksede op i en lille dansk by, hvor han begyndte at spille guitar i en alder af fire år. I 2018 startede han sin karriere som kunstner ved at udgive sin debutsingle ‘Hero’, som blev valgt som ugens uundgåelige på P3. I 2019 vandt han en MTV EMA for “Bedste Danske Kunstner”, Carl Prisen for “Årets Komponist” og blev nomineret til 2 Danish Music Awards. Nicklas Sahl har bevist, at han er en kunstner, der ved, hvordan man skriver og opfører sange, der rammer lige i hjertet. Frem for alt gør hans personlige, relaterbare historier ham til en fortæller ikke kun for sin egen generation, men for musikelskere i alle aldre.

    Support: Simone Tang
    Simone Tang er sangskriver, sanger, producer, guitarist og bassist og spiller med artister som Ida Laurberg, Ki! og Tomas Høffding, foruden at være artist i eget navn. Hun har en fortid som skuespillerinde og vandt i 2009 bl.a. Kinas svar på en Oscar for bedste skuespillerinde i filmen Kærestesorger af Nils Malmros.

    Med optrædener på festivaler som SPOT, The Great Escape, (UK) Skanderborg Festival og Trans Musicales (FR), sparkede Simone Tang sin solokarriere i gang i 2019 med debutsinglen “Shame”. Tang gik for et år siden i gang med at skrive sangene til sit debutalbum i en ny og mere akustisk lyd end hidtil udgivet, skåret helt ind til benet på guitar og vokal. Inspireret af bl.a. lyden af 1940’ernes franske chansons og sangskrivere som Paul Simon, Elizabeth Cotton, Édith Piaf m.fl., skriver hun om den forbudte kærlighed, perfektionisme, naboskab og søskendeforhold.

    Læs mere

    Læs mindre

  • Billetter Tilkøb
    • Dato

      Lørdag 23. November 2024

    • Scene og tid

      Turbinen kl. 20.00

      Dørene åbner en time før start

    • Billetpris

      305 kr.

    • Opstilling

      Unummererede siddepladser ved nummererede caféborde

    • Arrangør

      Turbinen

    • Ekstra info

      Find mere info om billetsalg og dit besøg

    Også på plakaten