Fem sider af Leonard Cohen – musikforedrag med Mikkel Elbech
Oplev Mikkel Elbechs stærkt roste foredrag om den canadiske sanger og poet, Leonard Cohen.
Snarere end at fortælle om hele Leonard Cohens liv og virke fra A-Z dykker Elbech ned i fem sider af den mangefacetterede kunstner.
Fem sider, der kommer til udtryk i både Cohens sangskrivning og optrædener:
• Poeten
• Romantikeren
• Profeten
• Munken på bjerget
• Den verdensturnerende Entertainer
Foredraget rummer masser af bidder fra Cohens sange. Både dem, man helt sikkert kender, og nogle af de knapt så kendte – ligesom der vil være optagelser fra hans koncerter.
Der er en inspirerende og underholdende oplevelse i vente. Uanset om du er livslang Cohen-fan eller kun lige er begyndt at lære hans mangfoldige univers at kende.
Foredraget varer en time, og der er tid til at stille spørgsmål og dele ud af sine egne refleksioner om Cohen efterfølgende.
Om Mikkel Elbech
Mikkel Elbech er mangeårig musikjournalist, forfatter og kommunikationsekspert. I dag har han sit eget storytellingbureau, One Horse Town, som er baseret i Horsens.
Han blev Leonard Cohen-fan som 13-årig i midten af 90’erne – netop som Cohen trak sig fra det offentlige søgelys. Elbech opgav håbet om nogensinde at opleve en koncert med ham. Men da Cohen så endelig begyndte at turnere igen, tog Elbech revanche og nåede at opleve Cohen fem gange.
Læs mere
Læs mindre