Dahlin

  • Billetter Tilkøb
  • Tag med Turbinen på Tour, når popstjerneskuddet Dahlin giver koncert på FGU Østjylland i Randers.

    Dahlin, med det borgerlige navn Marie Dahl, er et af de mest lysende nye navne på den danske popscene. Med en stemme, der både rummer skrøbelighed og styrke, og sange, der balancerer mellem det rå og det raffinerede, har hun hurtigt skabt et rum, hvor mange unge kan spejle sig.

    Siden hun vandt KarriereKanonen og blev udvalgt som P3’s Uundgåelige i 2023, har Dahlin for alvor cementeret sig som en kunstner med noget på hjerte. Hendes to singler, ’Gå itu’ og ’Over broen’ (sidstnævnte produceret af Emil Falk) fløj direkte i rotation på P3. Det samme gjorde seneste single ’Gjort Hvad Jeg Kan’, produceret af Morten Mört, der nu også roterer på P4. Sidstnævnte er, sammen med TikTok-hittet ’Rend Mig i Røven’ Dahlins bedst performende single hidtil.

    Dahlin skriver ærlige popsange, der sætter lyd på sin eget liv – på alt det, der føles for meget, for lidt og helt rigtigt. Hun synger om kærlighed, der både føles som hjem og som noget, man farer vild i, og om at være ung og prøve at finde sin plads midt i det hele. GAFFA udpegede hende i starten af 2025 som en af de unge solister, der kommer til at præge året. Senest har Dahlin åbnet for Simply Red i et komplet udsolgt Royal Arena – med stor begejstring fra publikum.


    Turbinen på Tour
    I tæt samarbejde med venner og ildsjæle i lokalsamfundene omkring Randers præsenterer Turbinen en række koncerter i helt særlige omgivelser, når vi med Turbinen på Tour rykker koncerterne ud fra spillestedets rammer og ud i landet.

    Læs mere

    Læs mindre

  • Billetter Tilkøb
    • Dato

      torsdag 26. marts 2026

    • Scene og tid

      FGU Østjylland kl. 20.00

      Dørene åbner en time før start

    • Billetpris

      100 kr.

    • Opstilling

      Unummererede siddepladser

    • Forventet varighed

      ca. 1 time og 10 min. (ingen pause)

    • Arrangør

      Værket • Turbinen

    • Ekstra info

      • Bemærk, at koncerten foregår på FGU Østjylland Engboulevarden 30, 8960 Randers SØ

      Find mere info om parkering, adgangsforhold, ordensbestemmelser osv. her

    Også på plakaten