De største sange og scener med Dirch Passer

  • Billetter Tilkøb
  • Peter Mygind og Cecilie Stenspil står i front for en varm og nostalgisk hyldest til Dirch Passer – fyldt med musikalske højdepunkter, stemningsfulde øjeblikke og udvalgte revyscener fra Passers karriere.

    Den 18. maj 2026 ville Dirch Passer være fyldt 100 år. Med en enestående karriere inden for film, revy og musik står Dirch Passer som en af Danmarks mest folkekære entertainere gennem tiden. Med klassiske film som ’Sommer i Tyrol’, ’Frøken Nitouche’ og ’Charles’ tante’ samt utallige revyoptrædener har han sat et markant aftryk i dansk kulturhistorie.

    Den kommende turné bliver en kærlig og underholdende hyldest til Dirch Passers univers. Publikum kan glæde sig til at genopleve nogle af de største og mest elskede sange fra film og revy – fortolket med både respekt og personlighed af Peter Mygind og Cecilie Stenspil.

    Begge er stærke og rutinerede skuespillere med musikalitet og en sikker fornemmelse for både komik og timing. Sammen med et velspillende husband (kvartet) – under ledelse af Ole Kibsgaard og med nogle af landets mest rutinerede musikere – kan publikum se frem til en levende og underholdende aften, hvor musik, nærvær og humor går hånd i hånd.

    Læs mere

    Læs mindre

  • Billetter Tilkøb
  • Også på plakaten