FrokostJazz – Kiss Kiss Bang Bang

  • Billetter Tilkøb
  • feat. Alice Carreri & Peter Rosendal – Sings and plays the music of James Bond.

    Kiss Kiss Bang Bang har hele jazzhistorien med i rygsækken, når de kaster sig over musikken fra de klassiske James Bond-film. Der er fart på, glimt i øjet, god stil og masser af eventyr.

    De har henrykket publikum med deres "Dekadente og sofistikerede koldkrigsjazz" (Kjeld Frandsen, Berlingske Tidende) med to kritikerroste albums – og nu slår de sig sammen med Alice Carreri og Peter Rosendal, to af Skandinaviens førende musikere.

    Udover en vidunderlig stemme har Alice Carreri også både en fantastisk timing og en fabelagtig formidlingsevne. Og pianisten Peter Rosendal, der har mere end 10 albums i eget navn bag sig, har en enestående evne til at kombinere det naturlige med det overraskende i sit spil.

    Man kan vel næsten ikke vente med at høre Miss Carreri og Dr. Rosendal sammen med Kiss Kiss Bang Bang fremføre numre som "Goldfinger", "Licence To Kill", "Diamonds Are Forever", "The James Bond Theme" og "You Only Live Twice".

    Lineup
    Alice Carreri – Vokal
    Peter Rosendal – Piano
    Rasmus Kjærsgaard – Sax
    Graig Earle – Bas
    Carsten Landors – Trommer


    Til vores hyggelige og traditionsrige FrokostJazz får du først serveret en lækker frokosttallerken fra Restaurant Madværket, og dernæst kan du læne dig tilbage og nyde en fabelagtig jazzkoncert på Foyerscenen.

    Frokosttallerkenen består af 5 lækre småretter fra køkkenet samt brød og smør. Der vil også være mulighed for at købe kaffe og kage på dagen.

    Bemærk venligst, at du senest kan købe billetter til koncerten kl. 12.00 fredagen før arrangementet.

    Læs mere

    Læs mindre

  • Billetter Tilkøb
    • Dato

      lørdag 24. oktober 2026

    • Scene og tid

      Foyerscenen kl. 12.00

    • Billetpris

      300 kr.

    • Opstilling

      Unummererede siddepladser ved nummererede caféborde

    • Forventet varighed

      ca. 1 time og 15 min. (ingen pause)

    • Arrangør

      Værket • Turbinen

    • Ekstra info

      • Billetprisen er inkl. frokosttallerken fra Restaurant Madværket, som serveres fra kl. 12.00 i Værkets Foyer

      • Koncerten starter kl. 13.00

      Find mere info om parkering, adgangsforhold, ordensbestemmelser osv. her

    Også på plakaten