Ginne Marker
Guitarguden Ginne Marker er tilbage med ny energi, ny musik og nyt band.
Oplev stortalentet Ginne Marker slå sig løs, når hun sammen med Felix Ewert og Uffe Dalskov indtager Turbinen.
Det musikalske udtryk spænder vidt, og med en klar intention kredser musikkens indpakning altid om stærke, autentiske sange, direkte fra hjertet. Udført med en ubestridelig musikalitet, der synes ubesværet, når hun bevæger sig rundt i alt fra soulfyldt pop og indie til singer/songwriter, og her står det klart, hvor tilnavnet ’nutidens guitargud’ stammer fra.
Nye samarbejder med bl.a. producer Emil Falk sætter Ginne Marker i centrum og inviterer lytteren ind i et legende, nyskabende udtryk, når øret for den gode melodi kombineres med solidt håndværk og kvalitet.
Hendes elastiske vokal og ekstraordinære evne til formidling har fået anmeldere til at drage paralleller til store sangere som Eva Cassidy, Joni Mitchell og Jeff Buckley. Markers nærvær og indlevelse går direkte i hjertet – der er tale om en kunstner, der ikke bare gør sig umage, men som også besidder ægthed og unægtelig nerve.
Ginne Marker debuterede i 2019 med albummet ’For Seasons to Come’, som hun modtog to Carl-priser for, og fulgte i 2021 op med det anmelderroste album, ULTERIA’.
Artist Talk
Inden koncerten kan du komme tæt på Ginne Marker, når Turbinen inviterer til live-interview – det vi kalder Artist Talk.
Giv din koncertoplevelse et ekstra lag ved at komme ind og møde mennesket bag musikken i vores hyggelige Lounge. Det koster kun en 50’er og inkluderer en drink – læs meget mere her
Læs mere
Læs mindre