JAZZ DIPPERS – 100 år med jazz i Danmark

  • Fri entré Tilkøb
  • Vær med til at fejre 100-års jubilæet for jazzens ankomst til Danmark med en helt særlig koncertoplevelse. Jazz Dippers-sekstetten præsenterer en medrivende rejse tilbage til 1925, hvor jazzmusikken første gang indtog de danske scener med Sam Woodings orkester i København. Denne koncert satte gang i en musikalsk revolution, som både publikum, musikere og komponister i Danmark hurtigt tog til sig.

    Jazz Dippers kombinerer tidens swingende jazztoner med spændende anekdoter om nogle af de største navne inden for dansk jazz, herunder Leo Mathiesen, Papa Bue, Niels-Henning Ørsted Pedersen, Ben Webster, Svend Asmussen, Bent Fabricius-Bjerre, Aage Stentoft, Kai Normann Andersen, Erling Winkel, Karen Jønsson og mange flere.

    Koncerten er ikke bare en musikalsk oplevelse, men også en hyldest til de pionerer, der var med til at forme og præge jazzens udvikling i Danmark gennem det sidste århundrede.

    Lineup
    Brian Svendsen – klaver, klarinet, saxofon
    Søren Peter Frøsig – trompet, flygelhorn, sang
    Storm Kleist – trombone
    Bo Møller – guitar, banjo
    Nicolas Kock – kontrabas
    Peter Bjerrum – trommer

    Vil du reservere plads?
    Du kan reservere pladser til udvalgte Foyerarrangementer ved at købe en reservationsbillet, hvor prisen inkluderer kaffe + dagens kage.

    Det koster 80 kr., og du kan reservere din plads her så længe lager haves eller frem til kl. 12.00 fredagen før arrangementet afholdes.

    Om pladser med fri entré
    Til vores Foyerarrangementer med fri entré er der et stærkt begrænset antal reservationsbilletter i salg – og disse bliver som regel udsolgt. Vi gør dog opmærksom på, at der naturligvis stadig er mulighed for at deltage i arrangementet med fri entré, selv hvis reservationsbilletterne er udsolgt. Det fungerer som altid efter først til mølle-princippet, hvor du ved ankomst vælger blandt de ledige pladser, der er tilgængelige.


    Festlige oplevelser på Foyerscenen med fri entré: I løbet af sæsonen præsenterer vi et spændende udvalg af gratis kvalitetsoplevelser på Foyerscenen med noget for enhver smag – kom og vær med!

    Læs mere

    Læs mindre

  • Fri entré Tilkøb