Lasse & Mathilde
Fyn er fin … og er kun blevet bedre med Lasse og Mathilde ved det musikalske ror. Det fynske par har stået last og brast i 50 år. Og de er heldigvis langt fra færdige.
Mød den musikalske og langtidsholdbare duo, når de indtager Foyerscenen på Værket – denne gang til tiden! (Hvis ikke det giver mening, så er det en reference til, at Lasse & Mathilde var så ivrige efter at spille på Værket, at de kom et helt år for tidligt – læs evt. artiklen fra Randers Amtsavis her).
Lasse & Mathilde modtog Æresprisen til Danish Music Awards Roots 2025.
Vil du reservere plads?
Du kan reservere pladser til udvalgte Foyerarrangementer ved at købe en reservationsbillet, hvor prisen inkluderer kaffe + dagens kage.
Der er et begrænset antal reservationsbilletter i salg, de koster 90 kr., og du kan reservere din plads her så længe lager haves eller frem til kl. 12.00 fredagen før arrangementet afholdes.
Om pladser generelt til vores Foyerarrangementer med fri entré
Til vores Foyerarrangementer med fri entré er der et stærkt begrænset antal reservationsbilletter i salg – og disse bliver som regel udsolgt.
Vi gør dog opmærksom på, at der naturligvis stadig er mulighed for at deltage i arrangementet med fri entré, selv hvis reservationsbilletterne er udsolgt.
Det fungerer som altid efter først til mølle-princippet, hvor du ved ankomst vælger blandt de ledige pladser, der er tilgængelige.
Festlige oplevelser på Foyerscenen
I løbet af sæsonen præsenterer vi et spændende udvalg af gratis kvalitetsoplevelser på Foyerscenen med noget for enhver smag – kom og vær med!
Læs mere
Læs mindre