Pil

  • Billetter Tilkøb
  • Populære Pil, der bl.a. er med i årets udgave af Toppen af Poppen, tager både fuldt band, ny musik og sine poetiske dansksprogede hitsange med sig, når hun indtager Store Sal på Værket.

    Kom og kræng hjertet ud sammen med Pil, der har store planer som aldrig før!

    Hun er netop blevet offentliggjort som årets åbningsnavn på Roskilde Festivals Orange Scene, og inden længe toner hun også frem på skærmen i seersuccessen Toppen af Poppen på TV2. Hun udgiver desuden også nyt album inden sommer, hvor der allerede er tre singler i stor rotation ’Ringet Fra Mine Lommer’, ’Venter ikk På Nogen’ og nu ’Cyklen’.

    Om den nyeste single fortæller Pil:

    ”’Cyklen’ handler om at skulle indrømme, at man er blevet forelsket. Det er en af de mest sårbare situationer man kan komme i, for hvad hvis det ikke er gengældt? Jeg har skrevet sangen ud fra en meget specifik situation, hvor jeg skulle på date i Assistens Kirkegården i København – han kom gående mod mig med sin cykel, og jeg kan huske jeg tænkte ’wow, jeg er bare helt vild med ham dér’,” fortæller Pil.

    Om det kommende album og processen med at skabe det, fortæller hun:

    ”Jeg har virkelig følt alle mine følelser undervejs i den her albumproces. Når jeg tænker tilbage, har jeg både været sur, glad, frustreret, skuffet og håbefuld, mens jeg har skrevet de her sange – og pludselig var det et album. Puha, jeg ville virkelig være et nervevrag, hvis jeg ikke kunne få alle mine tanker ud på den her måde. Derfor glæder jeg mig også helt vildt, til at sangene skal ramme nogens ører, for det plejer at bekræfte mig i, at jeg ikke er den eneste, der sejler lidt rundt i alle følelserne nogle gange,” fortæller Pil.

    Om Pil
    Pil Jeppesen er 35 år og bor i Valby. Hun udgav sin debut-EP ’Når Du Går Herfra’ i 2019, og i 2021 vandt hun DR’s talentkonkurrence KarriereKanonen. I februar 2022 udsendte hun sit debutalbum ’Kom Vi Flyver Siger Du’. I januar 2023 fik hun sin første P3’s Uundgåelige med kæmpehittet ’Dronning Af Månen’, og i oktober 2023 modtog hun Talentprisen ved P3 Guld. I februar 2024 udgav hun albummet ’Hvis Du Tør At Drømme’, hvorefter hun spillede en flot festivalsommer med bl.a. koncerter på Roskilde Festival, Tinderbox, Smukfest, var med til at sende herrelandsholdet af sted til EM, og rigtig meget andet. Pil har samarbejdet med både Andreas Odbjerg, Wads.png (Phlake) og Burhan G, og hun har været nomineret til Årets Nye Danske Navn ved DMA.

    Læs mere

    Læs mindre

  • Billetter Tilkøb
  • Også på plakaten