Sunbörn
Groovy solskins-beats og virtuose, jazzy blæsere mødes hos Sunbörn (tidl. KutiMangoes) i en nyskabende, global lyd, der bygger bro mellem kulturer.
Musikken bevæger sig elegant gennem grænserne for jazz, fusion og global musik – og rummer både akustisk, håndspillet ekvilibrisme, jazzede arrangementer og moderne elektroniske klange.
Bandet seneste album, Sunbörn, udkom i april '23 og repræsenterer sekstettens vision om at forene og inspirere: "Vi mennesker er alle født under den samme sol, og trods vores forskellige baggrunde og erfaringer, har vi det meste til fælles. Musikken taler til vores fælles menneskelighed i en tid, hvor verden har brug for at samles.”
Vil du reservere plads?
Du kan reservere pladser til udvalgte Foyerarrangementer ved at købe en reservationsbillet, hvor prisen inkluderer kaffe + dagens kage.
Det koster 80 kr., og du kan reservere din plads her så længe lager haves eller frem til kl. 12.00 fredagen før arrangementet afholdes.
Om pladser med fri entré
Til vores Foyerarrangementer med fri entré er der et stærkt begrænset antal reservationsbilletter i salg – og disse bliver som regel udsolgt. Vi gør dog opmærksom på, at der naturligvis stadig er mulighed for at deltage i arrangementet med fri entré, selv hvis reservationsbilletterne er udsolgt. Det fungerer som altid efter først til mølle-princippet, hvor du ved ankomst vælger blandt de ledige pladser, der er tilgængelige.
Festlige oplevelser på Foyerscenen med fri entré: I løbet af sæsonen præsenterer vi et spændende udvalg af gratis kvalitetsoplevelser på Foyerscenen med noget for enhver smag – kom og vær med!
Læs mere
Læs mindre